Diablo betragtede blot Silvia tavst, som han stod rank, og rettede lidt på sit tøj. Da hun talte, var hans fokus andetsteds på det blod, som hun tørte væk fra læberne. Hans blod. Så spejdede hans øjne rundt i området, som de befandt sig i, den lille gård, der var tilknyttet et lejlighedskompleks, der var ret faldefærdigt. Hans blik vendte dog atter tilbage til Silvia, som han nærmede sig hende: ,,Jeg kunne tømme dig for blod, Silvia." Han stoppede op, og betragtede hende monotont, næsten tømt for følelser, som han nu var som vampyr. Han betragtede hende lidt. Det havde sgu været godt, mere end godt. Han ville helt sikkert gøre det igen mod en anden vampyr. Det var ikke sidste gang det her. På den anden side kunne man ikke leve af vampyrblod, desværre, selvom det var ti gange bedre end menneskers. Han måtte vel tage det som en desert. Hans øjne glimtede, som de reflekterede stjernerne, og fordi de igen blev fyldt med jageriske glimt, der antydede, at han stærkt overvejede anden omgang. Dog spadserede han blot væk fra Silvia, påvej mod en bagudgang fra den lille gård. Han ville gå mod værtshuset igen, og tage sin jakke og hat. Dernæst ville han bestille endnu en flaske whiskey, og tage den med videre ude i natten, til det næste værtshus. Den anden havde han tabt, da han var gået til angreb på hans menneskelige bytte.
Han tog ikke meget hensyn til Silvia, og tænkte ikke engang over at sige farvel. Hendes blod havde været yderst velsmagende, men det havde været dét. Mere kunne han ikke bruge hende til. Hvis han så hende igen, så ville han nok angribe hende igen, som han havde gjort lige før. Hun havde ikke set ud til at have noget imod det, og selvom han også havde følt et snert af smerte, de hun tog en smagsprøve på ham, så havde det været en mild pris at betale. Såret fra hendes bid var også helet for længst. Han forsvandt i skyggerne. Hans fodtrin kunne dårligt høres, sønnen af natten...
( Færdig! )
